VELKOMMEN TIL FÆLLESSKABET!

Har du lyst til at blive en del af Hjallerup Fodbold? Som nyt medlem inviterer vi dig til at prøve tre gratis træninger, så du kan mærke stemningen og se, om det er noget for dig. Du behøver ikke tilmelde dig på forhånd - mød bare op, og så tager vi imod dig på banen.

Når du er klar til at melde dig ind, finder du holdene nederst på siden. Vælg det rette hold, tryk på "Indmeld" og følg vejledningen. Når din indmeldelse er registreret og godkendt, modtager du en velkomstmail. Der kan gå et par dage, før den lander i din indbakke. Er du i tvivl om, hvilket hold dit barn hører til, kan du se en oversigt over U-holdene og de tilhørende fødselsår i teksten eller i U-betegnelsesoversigt her.

Vi tilbyder træning til både børn og voksne - uanset alder, niveau eller erfaring. Hos os er der plads til alle, der vil spille fodbold, udvikle sig og have det sjovt sammen med andre.

Bemærk, at man først er endelig tilmeldt og dermed kampberettiget, når kontingent er betalt

Når du melder dig ind i klubben, bliver du også en del af et engageret fællesskab. Vi forventer derfor, at du – eller forældre til børn – hjælper til, hvor det er muligt. Det kan være som træner, holdleder, kagebager eller ved forskellige klubarrangementer og aktiviteter, der styrker fællesskabet i Hjallerup Fodbold.

Et stort og hjerteligt velkommen til Hjallerup Fodbold. Vi glæder os til at byde dig velkommen på banen!

Find dit hold og tilmelding herunder:

Allerede medlem?

Klubbens medlemsregister bliver automatisk opdateret med de oplysninger, du indtaster på din DBU profil. Sker der ændringer til dine medlemsoplysninger, skal dette rettes på profilen. Log in på Mit DBU og ret oplysningerne under "Mine oplysninger".

For at holdledere og trænere skal kunne sende beskeder til dig, er det ligeledes vigtigt, at du har sat kryds i "Ja tak, jeg vil gerne modtage SMS'er og E-mails fra klubben".